3e Chutes du Carbet

Lørdag aften var vi inviteret til et 24-timers beach party, men da jeg og nogle af de andre ankom, fandt vi hurtigt ud af at det i stedet var en lokal privat fødselsdagsfest. Men alle var super flinke og imødekommende, så vi fik både kage og var med til at synge fødselsdagssang og så dansede vi med alle de lokale, indtil deres dj-pult løb tør for benzin 🙂

Søndag havde jeg fri sammen med Maria(SE) og Cecilia(SE). Så vi lejede en bil og kørte mod nationalparken. Helt præcis kørte vi mod 3e Chutes du Carbet, som er et af de tre store vandfald som ligger omkring vulkanen. Det var 20 meter højt, og det tog os omkring 45 minutter at gå derhen igennem regnskoven. Stigerne i regnskoven er altid glatte og mudrede, så det var rent held ingen af os faldt. Vi var endda nødt til at klatre ned af en skrænt med et reb. Men da vi endelig nåede vandfaldet, var det også alle anstrengelserne værd!!

Det var såååååå fint!!
Da vi nåede tilbage til bilen, ville vi prøve at finde et sted, hvor vi kunne købe noget vand. Så vi fulgte skiltene til en restaurant, som lå i den største og flotteste have! Restauranten var hjemme hos en familie og ingen forstod engelsk… men vi fik noget hjemmelavet juice og kunne nyde den helt fantastiske udsigt udover en bananplantage med bjergene i baggrunden :O

Til middag kørte vi ind til marinaen i Basse Terre og fandt en café. Eftersom langt det meste er lukket om søndagen, skulle vi ikke døje med at bestemme hvilken café vi skulle vælge, for der var kun en som var åben.

Efter middagsmaden fortsatte vi til kaffe museet. Ja, der er museer for alt her 😉 og selvom det hele var på fransk, var det hyggeligt nok alligevel. Vi fik set et rigtigt kaffe træ og blev lidt klogere på kaffens historie.

Man så også en kaffefabrik og hvordan kaffen bliver produceret. Men det bedste var til sidst, da vi kunne nyde smagsprøverne under et kanel træ i solskin 😀

Efter kaffemuseet tog vi et hurtigt smut hjem og skiftede tøj, for vi var helt mudrede efter vandfaldet, og kørte mod Pointe a Pitre, hvor vi spiste aftensmad på Marinaen. Vi fandt den lækreste italienske restaurant, hvor jeg endelig kunne få noget pasta! Og det var helt fantastisk!!

Alt i alt var det en super skøn dag, hvor vi oplevede en helt masse! Nu håber jeg bare, jeg snart for det helt store vandfald at se! Men det må vente, for min første prioritet lige nu er, at finde en gave til secret Santa inden juleaften! 😉

Dette indlæg blev udgivet i Guadeloupe. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar