Så har vi sørme været på tur igen 😉 Denne gang var det sammen med danskerslænget: Katja, Magnus og Sam. Vi havde alle enten fri eller skulle møde sent, så vi udnyttede chancen for at lave en lille roadtrip. Vi legede en bil igen, for det er klart den nemmeste måde at komme omkring på her.
Vi stod tidligt op og kørte fra hotellet ved 8-tiden, vi havde ikke lagt en plan for hvad vi ville, udover vi gerne ville over på Grand Terre i stedet for at blive på Basse Terre, som er øen vi bor på. Så vi startede egentligt bare med køre over mod den anden side.
Efter vi havde kørt rundt i bjergene blandt rigtig mange bitte små lokale byer i over 2 timer, besluttede vi at stoppe i Sainte Fransios og spise middagsmad. Det er en super hyggelig havneby med mange restauranter og et par hoteller. Den er især kendt for alle sine små boder på havnen, hvor fiskerne sælger frisk fisk, som de lige har fanget.
Men eftersom jeg ikke er så glad for fisk, så fandt vi en lille café, hvor vi fik lasagne 😉
Da vi havde spist, gik vi en tur og fandt et rigtig fint lille marked. Det var ikke særlig stort, men det havde alt fra gulerodsjuice til ægte perler, krydderier, frisk frugt og traditionelle dragter.
På vej tilbage til hotellet, gjorde vi et stop i Pointe a Pitre, for at kigge på flere markeder. Der gik vi hurtigt forbi et krydderimarked og et frugtmarked og fik os en smoothie 😀 !!!
Dagen i går blev brugt på at paddleboarde sammen med Magnus(DK) og Jesper(SV). Det var super sjovt, og noget sværere end jeg havde regnet med. Men jeg kom da op og stå og faldt kun i et par gange.
De sidste par dage har vejret været lidt trist og kedeligt. Det har været super godt om formiddagen, men så har det været ret overskyet hele eftermiddagen, og lynet hver aften.
Men det skulle gerne bare være en storm der passerer, så vejret skulle gerne snart blive godt igen.
Men jeg kan nok ikke klage eftersom temperaturen på en ”kold” dag stadig ikke kommer under 26 grader, men håber da i hygger derhjemme med jeres sne 😉
Så er der os sket noget fantastisk. Vores lille lokale butik udenfor hotellet har endelig fået nye varer. Vi har gået og været så bekymrede for den lukkede, fordi hylerne og fryserne begyndte at være tomme. Men nu kan vi heldigvis gå derop og få en magnum igen, når der bliver lidt for varmt, hvilket næsten er hver dag 😀